Vedtægter for LBF

Vedtægter for Landsbyforeningen for Jystrup og omegn

§1.
Foreningens navn er Landsbyforeningen for Jystrup og omegn.

§2.
Foreningens hjemsted er Jystrup.

§3.
Foreningens formål er at samle beboerne på Jystrup-egnen om emner af fælles interesse.
Foreningen må prioritere formidlende kontakt om emner af lokal interesse overfor det kommunale styre i Ringsted meget højt.
Bestyrelsen kan efter eget ønske nedsætte udvalg/arbejds-grupper til særlige opgaver.

§4.
Som medlemmer kan optages husstande i Jystrup og omegn.

§5.
Kontingentet forfalder den 1. marts og fastsættes af den ordinære årlige generalforsamling.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Foreningen tegnes af formand og kasserer, sammen eller hver for sig.

§6.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når 3 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer forlanger det.
Ordinær og ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 8 dages varsel.
Stemmeret på generalforsamlingen har de medlemmer, der giver personligt møde og har betalt forfalden kontingent.
Skriftlig afstemning skal foretages, såfremt blot én enkelt stemmeberettiget fremsætter ønske derom.

Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
4. Indkomne forslag.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen består af 3-7 medlemmer, der vælges for 2 år og afgår med halvdelen hvert år.
7. Valg af bestyrelsessuppleant(er), der vælges for 1 år.
8. Valg af revisor. Foreningens 2 revisorer vælges for 2 år og afgår skiftevis med 1 hvert år.
9. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet under punkt 4, skal være bestyrelsen i hænde mindst 5 dage før generalforsamlingen.

§7.
Foreningen kan kun opløses ved vedtagelse på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger.
På sidste generalforsamling vedtages anvendelsen af foreningens aktiver til velgørende formål.
I tilfælde af foreningens ophør overgår forhandlingsprotokollen til lokalhistorisk arkiv i Ringsted.

Således vedtaget på generalforsamlinger den 12.4.1972, 12.4.73, 2.4.87, 11.4.88, 11.4.02, 25/4-2009, 10/2-2010, 28/1-2013 og 29/1-2015.